Superwood bliver superimprægneret på vores fabrik i Hampen i Midtjylland.Træet er samlet i pakker, når vi får det fra savværket i Sverige. De hele pakker køres ind i de lukkede trykbeholdere, hvor imprægneringen finder sted.
1. Træet placeres i den lukkede beholder. Kuldioxid og træbeskyttelse tilføres, og tryk og temperatur øges.
2. Trykket når den såkaldt superkritiske tilstand. Kuldioxiden bærer nu træbeskyttelsen ind i træet.
3. Træbeskyttelsen bliver optaget overalt i træet, fra inderst til yderst. Hele pakken af træ bliver behandlet på én gang.
4. Trykket og temperaturen vender tilbage til udgangspunktet. Kuldioxiden ledes ud og genanvendes. Den overskydende træbeskyttelse oparbejdes og genanvendes. Træet er nu modstandsdygtigt mod råd og svamp.