Superwood home
SuperimprægneringSuperwood SortimentFind forhandler

 

 

Terrassemiljø med god samvittighed

Anders Haahr er ved at lægge sidst hånd på udvidelsen af sin terrasse ved sit sommerhus i Løkken. Han har valgt at bruge SUPERWOOD™, fordi træet er imprægneret uden brug af tungmetaller og organiske opløsningsmidler. Altså et helt igennem miljørigtigt valg, der samtidig er holdbart. Derudover er træet tørt ved levering og kan bearbejdes med det samme. SUPERWOOD er også brugt på facaden på Anders Haahrs sommerhus og til de nu 120 m² terrasse. Han giver herunder sine erfaringer videre.

  1. Tilpas underlaget. Niveauforskelle skal udlignes, fjern store træstubbe eller græs. Du kan også lade græsset være. Lægges terrassebrædderne tæt nok, får græsset ikke lys nok til at kunne vokse.

  2. Læg fundamentet. I dette tilfælde er brugt fundablokke, som tilpasses den ønskede højde. Husk at tage hensyn til at terrassedøre e.lign. skal kunne åbnes, når terrassen er færdig.

  3. På fundablokkene lægges rigler i størrelsen 9,5 x 4,5. Riglerne er fremstillet i gran.

  4. Riglerne er her lagt med en afstand på 70 cm. Det giver et stabilt underlag. Laver du en gangbro eller end anden konstruktion, som skal bære megen vægt, bør du lægge riglerne med 50 cm afstand.

  5. Riglerne må ikke berøre jorden.

  6. Fastgør riglerne til bygningen med vinkeljern.

  7. Riglerne beskyttes med enten transparent træbeskyttelse eller som her en farvet grundmaling. I det konkrete tilfælde er valgt en farve, som passer til huset. Det giver en flot effekt til sidst.

  8. Skal den nye terrasse støde op til en allerede eksisterende terrasse tilpasses riglerne denne og gamle terrassebrædder afmonteres.

  9. Læg terrassebrædderne fra SUPERWOOD™ med den ønskede afstand. Et fuldstændig lukket resultat opnås bedst med en afstand på 2-3 mm. Men man kan sagtens lægge terrassebrædderne med op mod 1 cm afstand.

  10. SUPERWOOD™ terrassebrædderne kan monteres med søm. Men vil du opnå et flottere resultat, skal du bruge skruer. Det er ikke nødvendigt at bruge de dyre rustfrie skruer, men du kan bruge NKT Climate®-X. Husk at forbore – det er med til at fuldende terrassen.

  11. Til sidst kan du beskytte overfladen på din nye terrasse med terrasseolie - hyppige genbehandlinger må påregnes. Det er vigtigt at rengøre overfladen først. Følg producenterne af overfladebehandlingers anvisninger om produkter og fremgangsmåde. Hvis du ikke overfladebehandler, vil overfladen patinere - se eksempler her.

 

Læs også Eksempler på patinering