Mere miljøvenlig og patenteret proces.
En mere bæredygtig og effektiv imprægnering.
Vi har udviklet verdens eneste anlæg, der anvender genbrugt kuldioxid, til at opløse og transportere træbeskyttelse ind i brædderne. Det foregår i en patenteret højtryksproces. Der anvendes 150 gange mindre træbeskyttelsesmiddel, end der gør i konventionel imprægnering, jf. vores EPD. Midlet bliver opløst i mikroskopiske partikler og sætter sig fast i træcellerne hele vejen igennem brættet – ikke kun på overfladen. Det medfører en mangedobling af træets levetid.
Efter imprægneringen har træet fortsat samme egenskaber som før. Det betyder, at du kan bruge dit sædvanlige værktøj, og den befæstigelse du ønsker. Træet ser ud som før. Altså lyst, så det kan overfladebehandles i alle mulige farver – også transparente. Endelig bevarer træet samme fugt og dermed vægt som inden imprægneringen.
Fakta om anlægget.
Vi har papir på det
Hele produktionen er dokumenteret gennem Cradle to Cradle-certificering, EPD'er og PEFC-certificeret træ.
Og vi er igang
Vores produktionsanlæg er udviklet med bæredygtighed som fokus. Vi har gennemgået en række energioptimerende processer, har installeret solceller, udfaset fossilt drevne køretøjer, og bruger vores træflis som energikilde. For de resterende CO2-emissioner køber vi offset til konkrete vind-projekter (UN Carbon Offset Platform), hvorved der over en periode bindes en tilsvarende mængde CO2. Men vi vil mere. Derfor har vi lavet en plan og sat en ambition om at være netto positive i Scope 1 og Scope 2.
Konkrete klimatiltag (solceller, energioptimering, biobrændsel, CO2-kompensation) og en ambition om at være netto positive i Scope 1 og Scope 2.
Research og vidensdeling
En del af anlægget er også prioriteret til forskning og eksperimentering i træ.
Vi vil være forrest i udviklingen og udbrede brugen af træ som byggemateriale – og det skal denne enhed hjælpe os med. Vi kalder enheden for Living Lab og vi vil både bruge og dele den viden og indsigt, vi får derfra.