Vi tror på træ.
Fordi træ er verdens bedste byggemateriale, hvis det bliver behandlet på den bedst mulige måde.
Vi er født ud af ønsket om at skabe noget, der ikke eksisterede i forvejen, en procesteknologi og et anlæg. der kan gennemimprægnere grantræ. Et holdbart og mere bæredygtigt alternativ til traditionel vacuum- og trykimprægnering. Uden tungmetaller og med minimalt brug af imprægneringsmiddel. Vi er fortsat de eneste i verden, der behersker denne teknologi.
Verdens Bedste Bræt, der både er smukt og holdbart på alle måder.
At finde på og udvikle nyt ligger i vores DNA – og det vil det altid gøre.
Med afsæt i virkeligheden, og med en god portion sund fornuft, kigger vi altid fremad, eksperimenterer og flytter hele tiden standarden for, hvor holdbart, bæredygtigt og smukt vores produkt kan blive.
Vi passer på hinanden og miljøet og gør os ekstra umage i alt lige fra udvælgelse, udskæring, kløvning, gennemimprægnering, profilering, røntgen-sortering, maling, pakning til salg og service – kun det bedste og mest bæredygtige er godt nok.
Vores værdier.

Vi finder på
Vi har siden vores spæde start opfundet nyt, begivet os ud i det hidtil umulige og lykkes med at lancere en helt ny måde at tænke træ på – der både er smukt og holdbart på alle måder. Det vil vi blive ved med at gøre i fremtiden.

Vi passer på
Vi passer på miljøet og arbejder aktivt for, at vores værdikæde er så bæredygtig som overhovedet muligt – fra skov til færdigt produkt.
Ud over det, passer vi på hinanden.
Vi vil have et godt arbejdsmiljø, fordi vi tror på, at ægte arbejdsglæde også producerer de bedste resultater.

Vi gør os umage
Vi søger altid efter idealet og bevæger os mod det bedste. Men det er aldrig med hovedet under armen. Vi tænker altid i helheder og realistisk – lige fra produktion, mandskab og produkt til salg og markedsføring.
Vi gør tingene ordentligt, gennemført og kommer hele vejen rundt om udfordringerne for at finde løsningerne.
Holdbare kvalitetsløsninger i træ.
Vi arbejder målrettet for at skabe en bæredygtig værdikæde og produktion.
Vores fundament er bæredygtighed. Det er med det udgangspunkt, det hele startede for tyve år siden.
Det har været en lang rejse på med op og nedture. Fra den spæde start, hvor vores patenterede imprægneringsteknologi blev opfundet og udviklet, over lanceringen af Verdens Bedste Bræt som produkt til idag, hvor vi leverer hele løsninger til private og det professionelle byggeri.
Vi har analyseret vores værdikæde i detaljen, og er igang med at optimere alle led. Fordi vi passer på og gør os umage.
Sådan arbejder vi konkret med Verdensmålene.
Vi arbejder i helheder, konkrete, tidsafgrænsede og målbare målsætninger og tænker relevante Verdensmål ind i vores arbejde – med fokus på både klima, spild, produktion, skovbrug og selvfølgelig socialt ansvar.
Helhedstænkte designløsninger.
Tidsløst design. Kompromisløs kvalitet. Miljøvenlig profil.
Holdbarhed og bæredygtighed er to sider af samme sag. Og holdbarhed kommer ikke alene via træbeskyttelse. Vores løsninger skal også være æstetisk holdbare for nuværende og kommende ejere og generationer.
Vores produkter, facadeprofiler og løsninger er tegnet og skabt i samarbjde med dygtige og erfarne arkitekter på området. Således har vi siden Superwoods start arbejdet tæt sammen med AART Designers om udvikling af produkter og løsninger, så de flugter med vores værdier, markedet og kundernes ønsker og drømme.
Træ med kvalitet.
Superwood anvender nordisk gran fra nøje udvalgte og PEFC- og FSC-certificerede savværker i Sverige, Norge og Finland.
Brædderne er valgt fra en centerfri udskæring, ud fra et ønske om at undgå marvstrålen og ungdomsvedet i midten af stammen. Marvstrålen er blød og giver dårlig malingsvedhæftning samt revnedannelse, og ungdomsveddet har et uhomogent vækstforløb, der kan medføre skader under imprægneringsprocessen.
Valget af centerfri brædder giver et andet knastbillede end centerbrædderne, der sædvanligvis anvendes til træbeklædninger. Der er typisk større knaster og flere sorte og døde knaster. Til gengæld er der stort set ingen horn- og bladknaster. For at begrænse omfanget af sorte og store levende knaster, købes en ekstra god sortering på savværkerne, ligesom der sorteres under den interne kontrol i forarbejdningen hos Superwood. Det ændrer dog ikke ved, at brædderne er centerfri og dermed har et andet knastbillede og udtryk.
I forhold til revnedannelse, kan Superwoods tørre gennemimprægnering i nogle tilfælde tydeliggøre revner og vindridser.
For at tage højde for disse forskelle i træudskæring, træsortering og behandlingsprocesser, og for at afstemme forventninger til vores produkter med vore leverandører, forhandlere og forbrugere, har Superwood lavet denne kvalitetsbeskrivelse og sorteringsvejledning.
Endelig skal det nævnes, at træ er et “levende” naturmateriale. Ikke to brædder er helt ens - og det synes vi er en del af charmen.
Vind gratis træ til dit næste projekt
Som en del af vores strategi og rejse mod at blive en mere bæredygtig virksomhed sikrer vi, at vores frasorterede træ fra produktionen, bliver brugt til noget værdifuldt.
Under konceptet “Supergood” forener vi social ansvarlighed og fornuftig brug af ressourcer og giver træet væk til projekter, der gør en positiv forskel for mennesker og i bedste tilfælde flugter med netop de Verdensmål, vi i forvejen fokuserer på.
Kvalitetstræ til facadeløsninger
Kun fantasien sætter grænser for, hvilke løsninger du selv kan skabe med verdens bedste byggemateriale. Vi leverer smukke, enkle og helhedstænkte løsninger.