Sådan deltager du med dit velgørenhedsprojekt
Supergood er et både socialt- og ressourceansvarligt velgørenhedsprojekt og konkurrence med vores frasorterede træ i fokus – og vi udvælger projekter til at vinde, som i så høj grad som muligt fokuserer på netop dette eller de Verdensmål, som vi arbejder målrettet med.
Udfyld formularen herunder og deltag i konkurrencen. Vinderne udvælges af ansvarlige for projektet her hos, og man får som vinder direkte besked. Vi tilstræber at finde en ny vinder en gang i kvartalet. Dog er dette selvsagt afhængig af omfanget af frasorteret træ, som er svingende i perioder.
Deltag her
Gratis træ til eleverne i 7. klasse
På Langsøskolen i Silkeborg har eleverne i 7. klasse fået doneret træ til deres arbejde i faget Håndværk og design, igennem Superwood.
Eleverne i Langsøskolens 7. klasse har ekstra meget fokus på praktisk arbejde. Igennem faget Håndværk og Design aktiveres eleverne både mentalt og fysisk, når eleverne skal planlægge og bygge forskellige projekter, som bliver brugt på tværs af skolen.
Der er mange projekter i gang hos eleverne, men senest er der er blevet bygget både en udendørs lounge stol til de yngre klasser og det helt store projekt er et gammelt kanoskur, som bliver beklædt og indrettet til et aktivitetsskur for eleverne og nærområdet.
Derfor har Superwood valgt at støtte Langsøskolens gode arbejde og eleverne har således fået gratis Superwood-træ leveret igennem vores Supergood-program.
Sådan arbejder vi konkret med Verdensmålene.
Vi arbejder i helheder, konkrete, tidsafgrænsede og målbare målsætninger og tænker relevante Verdensmål ind i vores arbejde – med fokus på både klima, spild, produktion, skovbrug og selvfølgelig socialt ansvar.
Se vores løsninger
Udforsk vores sortiment. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke løsninger du selv kan skabe med verdens bedste byggemateriale.
Følg rejsen fra skov til hjem
Det er ikke ligegyldigt, hvorfra vores råmateriale kommer, eller hvordan det bliver skovet. Kom med på træets rejse fra skov til hjem.